Bilferie uden den lange køretur

Mange danskere sværger til bilferien, når det er tid til at komme ud og se verden. Det er en populær måde at rejse på, og det er smart fordi man selv kan styre rejsen i sit eget tempo, fordi det er en selv, der er bag rettet. Vil du gerne have bilen med på ferie, men orker du egentlig ikke at køre en lang tur? Så kan du kombinere bilferien med en tur på havet. Når du kører ombord på et skib, betyder det også at du får din bil med på resten af ferien, når I er kommet frem til kajen ved destinationen. Det er modsat en flyvetur, hvor du er nødsaget til at lade bilen stå i lufthavnen og betale for billeje, når du kommer frem, hvis du vil have mulighed for at køre rundt, hvor du vil, på din ferie.

Find en feriedestination du kan sejle til

”Hvilke spændende feriesteder kan jeg sejle til?”, tænker du måske. Hvis du for eksempel skal på skiferie i Norge, kan det føles som en lang og uendelig vej at køre, men der findes en rute med færge fra København til Oslo, som kan gøre turen lettere. Det kan også være en mulighed at tage til Litauen for at spille Golf. Ligesom du kan tage på campingferie i England eller Skotland, hvor en færgerute fra Amsterdam giver dig plads til at tage din campingvogn med, så du kan komme på camping på den anden side af Nordsøen. Du kan eventuelt gøre hold og få indtryk af andre kulturer på vejen og på den måde sammensætte din egen ferie med flere dejlige stop. Se blandt andet forskellige ruter med skib her.

Historie, kultur og flotte landskaber på den anden side af Nordsøen

Er du historisk interesseret, er England og Skotlands historie særlig spændende. Tilbage i middelalderen var der i mange år rivaliseringer mellem Dronning Marie af Skotland og Dronning Elisabeth I af England. De var kusiner, men på trods af deres blodrelation følte de sig begge truede af hinanden. Fordi Elisabeth forblev barnløs endte Maries søn James som den første konge af både England og Skotland, og tager du til England eller Skotland, kan du se nogle af de bygninger, hvori de historiske begivenheder fandt sted. Desuden finder du i begge lande smuk natur og smukke landskaber, der nogle gange strækker sig så langt øjet rækker.