4 gode råd til rustbeskyttelse af din bil
Det danske vejr er et fugtigt vejr. Det betyder, at der ofte er en høj luftfugtighed, hvilket kan være meget slidsomt på vores biler her i Danmark. Med lidt planlægning, viden og eksperthjælp, kan du sørge for, at det i hvert fald ikke er rust, der kommer til at være årsag til skader på din bil.
Vælg et anerkendt mærke og bilværksted
Overordnet set yder alle de velkendte mærker en god rustbeskyttelse til din bil. Det du dog kan være opmærksom på, er om det værksted, du vælger at bruge, er tilknyttet det, der hedder en stikprøveordning, og at de også bruger godkendt sprøjteskema. Du kan tjekke dit værksteds ry og rygte på f.eks. Trustpilot. Hvis du bor i nærheden af Holbæk, Jyderup, Kirke Hyllinge, Nykøbing Sjælland eller Tølløse, så kan du få en pålidelig og grundig undervognsbehandling af din bil her.
Undgå ventetid
Efterår og tidlig vinter er som regel der, der er allermest travlt på bilværkstederne, for alle kommer i tanke om, at de gerne vil have undervognsbehandlet deres bil. Det betyder, at der i denne periode kan være rigtig lang ventetid på at få rustbehandlet din bil. Hvis du derimod vælger at få din bil rustbehandlet om foråret eller sommeren i stedet, så vil de fleste værksteder have mere tid.
Spar penge
Ved at få rustbehandlet din bil i en mindre travl periode, er der som regel penge at spare, både fordi udbud og efterspørgsel følges ad med prisen, men også fordi, der så vil være mere tid til at udføre opgaven grundigt og ordentligt. Endnu en fordel ved at undervognsbehandle, når det er lidt varmere i vejret, er at behandlingen fordeler sig bedre og kommer bedre ind i revner mm. når temperaturen er lidt højere.
Husk at komme igen
Rustbeskyttelse er ikke en engangsting. Det anbefales som tommelfingerregel at rustbehandle mellem hvert 2. og 4. år. Selv nye biler anbefales det at rustbehandle, da mange af de billigere biler ikke har en tilstrækkelig god behandling fra start af, fordi de ikke er lavet til klimaet her i norden.
Du kan altid spørge en ekspert
Hvis du skulle komme i tvivl om, hvornår eller om det kan betale sig at få undervognsbehandlet din bil, så kan du altid søge hjælp og sparring hos en uvildig ekspert. De kan se på din bil, og vurdere dens stand og hvad der bedst kan betale sig for dig at gøre.