Alternativer til bilferien

Rigtig mange mennesker foretrækker bilferier. Fra Danmark er det nemt og forholdsvis hurtigt at komme rundt i hele Europa, og har bilen anhængertræk, kan campingvognen nemt hægtes på. Bilrejser er dog dyre i benzin eller diesel, og det kan være svært at have små børn med på sådan en tur, da rejsetiden kan være lang. Bilferier giver dog en del frihed, og det kan være svært at finde et alternativ, der også har denne fordel. Dog findes der mange andre rejsemetoder, som også byder på gode oplevelser og gode fordele.

Flyrejser

At rejse med fly er en af de absolut hurtigste måder at rejse på. På få timer kan du være flere tidszoner væk. Flyrejser er heller ikke alt for dyre, og derfor er det attraktivt for kernefamilien. Der er næsten heller ikke nogen grænser for, hvor man kan flyve hen. Om du ønsker en storbyferie i Amerika eller en tur på safari i Afrika er det nemt og rimelig bekvemt at komme dertil. Ønsker du en rejse til Afrika, hvor du kan komme på safari eller badeferie, kan du tage til steder som Tanzania, Seychellerne eller Zanzibar med Africa Tours.

Busferier

Busferier er en af de mindre populære ferieformer, men er man en del af en stor gruppe, som skal af sted, er det et oplagt valg. Busferier minder meget om bilferier. Der er stadig rimelig lang transporttid, men turen er ofte mere social, fordi I ikke selv skal sørge for at passe på i trafikken. Ønsker du at komme på busferie, findes der danske rejseselskaber, som planlægger turen for dig. Her kan du med hjælp fra en dansk guide begive dig ud på et eventyr i en af Europas mange, smukke byer.

Cykelferier

Cykelferier er nok den mindst populære rejseform, og den henvender sig især til aktive familier. En cykelferie kan både være lang og kort, men med et par gode ben kan man sagtens komme langt væk hjemmefra og opleve noget nyt. Det er også muligt at kombinere en flyrejse med en cykelferie og leje sig til en cykel i et andet land. Dette giver mulighed for at opleve ny natur og kultur og samtidig holde sig aktiv. Cykelferier kan både holdes af par og børnefamilier, og vil du alene på tur, er dette heller ikke noget problem. Det er dog vigtigt, at man kan pakke let, når man vælger at tage på cykelferie.