Derfor er dashcams det helt rigtige ekstraudstyr til bilen
I dag er der et vælg af ekstraudstyr, man kan købe til bilen. Hvor man før i tiden orienterede sig ved hjælp af kort, er gps’en nu fast inventar i mange biler. Andet udstyr såsom radioen har vi også haft længe, men i dag kan vi også oplade vores telefoner, afkøle os med klimaanlæg og sidde godt og komfortabelt med sædevarme. En biltur behøver altså ikke være noget, der bare skal overstås – med alt udstyret i dag kan det sagtens blive en virkelig hyggelig og fornøjelig tur. Men der er en ting man også virkelig bør overveje, når man skal ud og købe gear til bilen. Nemlig et bilkamera eller et dashcam, som de også kaldes. Det er som navnet antyder et kamera, der kan monteres i bilen og filmer under kørslen. Dashcams har masser af fordele, så det er noget enhver bilejer bør anskaffe sig.
Hvis uheldet er ude – bilkameraets rolle i forsikringssager
Der hvor dashcams bliver særligt nyttige er i sager om trafikuheld eller hærværk. Hvis din bil er blevet beskadiget, men du skulle stå i den uheldige situation, at modparten ikke vil tage ansvar, så kan optagelser fra et bilkamera i nogle tilfælde bruges som dokumentation. Skulle du selv blive involveret i et trafikuheld på et tidspunkt, vil du med stor sandsynlighed også kunne bruge materiale fra bilkameraet som bevisførelse i sagen. På den måde kan du sikre dig selv og din egen pengepung i forsikringssager, der ellers godt kan blive dyre. Samtidig kan kameraet i sig selv også tilføje en sikkerhedsdimension, særligt når bilen står parkeret. En forbryder vil nok være mindre tilbøjelig til at begå hærværk, når det er tydeligt, at der overvåges.
Andre fordele ved bilkameraer
Et dashcam har dog ikke kun en funktion i uheld og forsikringssager. Det smarte bilkamera har også mange andre fordele:
- Efter ferier eller mere specielle køreture kan det være rigtigt sjovt at kigge billedmaterialet igennem. Dashcammet filmer nemlig under hele turen, så der vil være masser af ting at se tilbage på.
- I dag har mange dashcams en indbyget gps-funktion. Du kan altid kigge på en dashcam test for at finde ud af mere om de enkelte modeller.
- Bilkameraer kan give større tryghed, når man kører. Det kan være rart at vide, at der altid er et ekstra øje under køreturen, så man selv kan holde fokus på vejen.