Det skal du vide om udskiftning af gearkassen
Er du i tvivl om, hvornår gearkassen i din bil trænger til at blive repareret eller skiftet ud? Er du bange for, at regningen fra autoværkstedet bliver for høj?
Der er ingen grund til bekymringer, for i denne artikel har vi samlet alt det, du har behov for at vide om udskiftning af gearkassen i din bil, samt en smutvej til gode værkstedspriser.
Tegn på, at gearkassen skal renoveres
Det er ikke svært at finde ud af, om din bil trænger til en udskiftning eller reparation af gearkassen.
Når din bil begynder at være lang tid om at komme op i omdrejninger, og for eksempel siger nogle mærkelige lyde, skal du være yderst opmærksom. Ligesom når din krop kan sende dig signaler, hvis du har arbejdet for meget i en periode og har brug for at slappe af, vil din bil også sende dig signaler, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være.
I nogle bilmodeller vil der være en advarselslampe, der blinker, når du skal have gjort noget ved gearkassen. Hvis du før har været i tvivl, er blinket med advarselslampen det endegyldige tegn på, at du skal have bilen undersøgt.
Andre modeller opererer med et nødprogram, som gør, at din bil udelukkende kører i det samme gear, oftest tredje gear, når gearkassen er ved at være slidt ned. Derudover vil du opleve, at du skal bruge mange kræfter, når du gerne vil skifte gear i din bil, og det er jo som udgangspunkt ikke meningen.
I det store hele handler det om, at du skal bruge din sunde fornuft og logiske sans, hvis du er i tvivl om, hvorvidt gearkassen i din bil trænger til en udskiftning.
Symptomer for en bil med automatgear
Hvis du kører i en bil med automatgear, er der nogle andre ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til en eventuel udskiftning af gearkassen. Når dette er tiltrængt i en bil med automatgear, vil du bemærke, at din bil tager en del motoromdrejninger uden at flytte sig, eller uden at farten stiger mærkbart.
Disse ting bør du tage meget alvorligt, og derefter få undersøgt, om en reparation af gearkassen i din bil er nødvendig. Det gælder desuden også for biler med automatgear, at du skal være opmærksom, hvis din bil begynder at sige underlige lyde eller køre i ryk. Det værste, du kan gøre, når det kommer til problemer med gearkassen i din bil, er at ignorere dem.
Selvfølgelig skal du ikke reagere på den mindste lille ting, men hvis du gentagne gange oplever, at din bil siger den samme besynderlige lyd eller kører i ukomfortable ryk, skal du køre til mekanikeren. Hvis du kender nogle, der har god forstand på biler, kan det eventuelt være en idé at bede dem om at kigge på bilen.
Er du heldig, er det ikke nødvendigt med en udskiftning af hele gearkassen, og måske kan de hjælpe dig med problemet. Hvis det står værre til, må du bide i det sure æble og sende din bil på værksted.
Lyt til din bil
Som sagt kan det bestemt ikke anbefales at overhøre de signaler, din bil sender dig. Det er bedre at sende bilen på værksted lidt oftere og dermed spare penge i det lange løb.
Hvis du kører rundt i lang tid med en gearkasse, der ikke fungerer optimalt, er det ikke tilstrækkeligt med en gearkasse renovering, og du skal betale for at få hele gearkassen skiftet ud. Det siger sig selv, at dette koster mere end blot reparation af gearkassen, og det er selvfølgeligt nogle sure penge at komme af med, når regningen kunne have været meget mindre.