Dette bør du tænke over før du investerer

At investere er noget, som mange desværre ser som noget, der er indviklet, svært, og kun for de rige. Det er desværre et forkert billede at have. Investering er, hvad du gør det til – det er ikke nødvendigvis svært at komme i gang. Derudover er det heller kun for rige mennesker, da det typisk ikke kræver mere end et par hundrede kroner om måneden. Læs med, og få tips til investering for begyndere.

Hvor lang er din tidshorisont?

Det første du bør tænke over, er din tidshorisont – hvor lang tid går der inden du skal bruge pengene igen? Og hvor mange skal du bruge? Hvis du står og skal bruge pengene indenfor en kort periode, typisk 1-2 år, så bør du vente med at investere, til efter du har købt, hvad du skal bruge. Aktiemarkedet er for volatilt – for usikkert – til at du kan lave investeringer med penge, der snart skal bruges. Derudover vil omkostningerne ved køb og salg af aktier typisk tage for stor en del af dit potentielle afkast, og derfor vil din bankkonto ofte være det bedste valg. Husk også at tænke over hvordan du skatteoptimerer, og find en revisor til at hjælpe dig – eksempelvis hos tjekrevisor.dk.

Hvad vil du IKKE investere i?

Det er i dag meget udbredt at passe på vores jordklode, og det er noget de fleste af os går op i. Derfor vil vi også gerne have, at vores investeringer afspejler vores syn på miljøet, og tager hensyn til det. Nogle mennesker investerer grønt, og vælger altså derved ikke at investere i virksomheder, som arbejder med fossile brændstoffer. Andre vælger ikke at investere i atomkraftværker, og nogle vælger at lade være med at investere i våbenindustrien. Det er altså noget med at afstemme overfor sig selv, hvad man vil gå med til.

Undgå at investere gennem banken

Hvis du investerer, kan du vælge selv at finde dine investeringer, eller du kan lade din bank gøre det for dig. At lade banken gøre det, er den nemme løsning, men oftest også desværre den usmarte løsning. At få banken til at investere for dig, er oftest dyrt, da de selvfølgelig gerne vil have penge, for at bruge tid på at hjælpe dig. Hvis du benytter banken til at investere med, kan du risikere at skulle betale omkring 1,50 procent i årlige omkostninger. Hvis du vælger at kigge andetsteds, f.eks. udenlandske investeringsforeninger (såkaldte ETF’er), er de årlige omkostninger helt ned til 0,15 procent. De årlige omkostninger ved at investere igennem banken er altså helt op til 10 gange højere, end hvis du selv vælger en investeringsforening. Hvis du sidder og vælger aktier, er der ikke nogen årlige omkostninger, men en noget højere risiko, set i forhold til en investeringsforening.