Fifs til at gøre bilen klar til vinteren

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Inden vinteren kommer, bør du gøre nogle forskellige tiltag på bilen. Det hårde vejrskifte er nemlig ikke kun hårdt for dig – det er også hårdt for bilen. Idet bilen anvendes så ofte, som den gør, er det drønvigtigt, den er rustet til sæsonen. Sne, rimfrost og vådt føre sætter sig nemlig sine spor. For at få den bedste køreoplevelse og sikkerhed kan du gøre dit for, at bilen bliver klar til vinteren. Hvad det præcist er, kan du læse mere om lige her. Vi giver dig nemlig nogle fifs til, hvordan du gør bilen vinterklar.

Skiftet til vinterdæk er vigtigt

En af de allervigtigste ting er at få skiftet over til vinterdæk. Kører du med sommerdæk i vinterføre, sætter du både dig selv og andre i fare. Sommerdæks bremselængde og vejgreb er nemlig langt dårligere end vinterdæks. Når temperaturen falder til 7 grader, bør du køre med vinterdæk. Som en god tommelfingerregel vælger mange at skifte deres dæk omkring efterårsferien og påsken – skift til vinterdæk omkring efterårsferien, og skift til sommerdæk omkring påsken. Husk at efterse dine vinterdæks dækmønster og -dybde. Udskift helst vinterdækkene med et sæt nye, når dybden blot er 3 mm.

Glem ikke din aircondition

Airconditionen i bilen forbindes ofte kun med sommer. Om sommeren bruges airconditionen i flæng til at nedkøle bilen – men den bruges i særdeleshed også om vinteren. Her anvendes den i stedet til at affugte bilen. Er airconditionen blevet sløv, vil dette give mere dug på ruderne og et mere fugtigt indeklima i bilen. Sørg derfor for at efterse airconditionen, således den er klar til vinteren. Systemet bør serviceres hvert andet år. Skal nyt kølemiddel fyldes på anlægget, vil det være en fagmand, der gør det. Dog kan du selv købe et renseprodukt til fjernelse af dårlig lugt, urenheder og snavs i systemet.

Vejsaltet må ikke sætte sig på bilen

Vejene fyldes med salt i løbet af vinteren. Dette er selvfølgelig for at både biler, cyklister og fodgængere kan bevæge sig sikkert på vejene – men det slider gevaldigt på bilen. Derfor gælder det om at gøre sig ekstra umage med at holde bilen ren og pæn om vinteren. Bilen risikerer nemlig at påtage sig rustskader grundet de store mængder af salt. Udover at rust ser grimt ud, kan dette også skade undervognen og bremserne. Sørg altså for at vaske bilen lidt oftere og overvej, hvorvidt bilen skal på værkstedet til et vintertjek. Her kan en undervognsbehandling f.eks. være nødvendigt.

Tjek bilens batteri og spænding

Bilen bruger sit batteri mere i vintersæsonen både til vinduesviskere, elruder, lys og opvarmning. Den kolde kulde er ligeledes ekstra hård mod batteriet, og derfor må mange danskere se sig nødsaget til at kontakte vejhjælp i løbet af vinteren. Køb en billig batteritester for at tjekke opladningen af batteriet. Dette er en god måde for dig at holde øje med, hvorvidt batteriet går dødt. Den normale levetid for et batteri er tre til fem år. Sørg også for at rengøre snavs på batteriets poler og kabelforbindelserne til batteriet. Du fjerner det blot med lunken vand.