Gode tips til dig der er bilejer

Der er både fordele og ulemper ved at være bilejer, men du kan ikke komme udenom, at det giver en kæmpe frihed. Til gengæld koster det mange penge både i afgifter, forsikringer, brændstof m.m. Hvis du er bilejer og kunne tænke dig nogle gode tips, kan du læse med her.

Lav en indkørsel til din bil

Hvis du har plads til det og ikke har en i forvejen, er det altid en god idé at lave en indkørsel, så din bil kan holde godt parkeret, når den holder hjemme. Det er ikke specielt kompliceret at lave en indkørsel, men det vil være en rigtig god investering. Du skal bare ud og finde nogle passende fliser, stenmel m.m., og så kan du komme i gang.

Beskyt din bil mod tyveri

Når du holder parkeret hvilket som helst sted, vil der altid være en chance for indbrud. Dog kan du godt gøre nogle forskellige ting, for at forsøge at forhindre indbrud i din bil. Når du parkerer, skal du derfor altid huske at:

  • fjerne alle værdigenstande eller gemme dem godt væk, så de ikke er synlige for tyven
  • fjerne din GPS fra forruden, så den ikke frister nogle
  • så vidt muligt parkere steder, hvor der er mange mennesker

Udskyd aldrig værkstedsbesøg for længe

Hvis du har fået en skade på din bil eller har mistanke om, at noget ikke er, som det skal være, så besøg et værksted umiddelbart med det samme. Det er aldrig en god idé at udskyde det for længe. Hvis du udskyder dit besøg på værkstedet, risikerer du, at skaden når at blive værre og regningen ender med at blive større.

Øg komforten når du kører bil

Hvis du kører meget i bil, gør det ikke noget, at komforten er i top. Du kan få rigtig mange gadgets til din bil, der gør det lidt sjovere at køre. Det kunne f.eks. være sådan noget som et ratbetræk, så rattet ikke er helt koldt, når du kommer ud i bilen om vinteren. Udover det findes der mobilholder til forruden, opbevaringslommer til bagsædet, automatisk p-skive m.m.

Er din bil vinterklar?

Når det er vinter, er der forskellige ting, der er gode at gøre, hvis du vil passe bedst muligt på din bil. Først og fremmest skal du altid huske at skifte til vinterdæk, da det giver dig et langt bedre vejgreb. Desuden er det en god idé at få en undervognsbehandling, da regn, sne og salt fra vejene, kan være skyld i trælse rustskader. Til sidst må du aldrig gå ned på sprinklervæske, for det vil du få ekstra meget brug for i vinterperioden.

Skal du på bilferie?

Når du har en bil, har du også muligheden for at tage på bilferie. Hvis du nogensinde har overvejet det, er der også nogle ting, der er vigtige at huske. Før du tager på bilferie, er det altid e god idé at få tjekket din bil hos en mekaniker, så du er helt sikker på, at din bil er klar til sådan en lang tur.