Guide til køb af brugt bil
Tanken om at bruge titusindvis af kroner på en brugt bil, der så viser sig at have katastrofale fejl, lurer sikkert hos mange. Men sandheden er, at man sagtens kan gøre sig et rigtig godt brugt køb. En bil af høj kvalitet behøver ikke nødvendigvis at være ny. I denne guide finder du fem gode råd, du kan bruge, så du med ro i sindet, kan gøre et godt brugt-køb.
Fem gode råd til brugt-køb
- Køb efter dit behov. Hvad skal du bruge bilen til, og hvor langt skal du køre om dagen?
- Få styr på det økonomiske. Hvor mange penge har du til at købe bil for, OG hvor mange penge kan du afsætte om måneden til grøn ejerafgift, forsikring, brændstof og vedligehold? Det er vigtigt at være opmærksom på, at prisen på vedligehold ofte stiger, jo billigere bilen er.
- Tjek synsrapport, når du har fundet den rette bil. Synsrapporten kan ofte fortælle dig, hvilken bil du har med at gøre.
- Testkør bilen, så du er sikker på, at du ikke bare har at gøre med en pæn bil med mange fejl lige under lakken.
- Husk din sunde fornuft! Lyder det for godt til at være sandt, så er der sandsynligvis en god grund til det.
Køb brugt hos forhandler
Når du køber en brugt bil, kan du enten vælge at købe privat eller hos en forhandler. En af de mange fordele ved at købe hos en forhandler er, at de klarer omregistreringen for dig. Køber du en brugt bil hos en forhandler, kan du samtidig også forvente, at bilerne er gennemgåede og kontrollerede, så du er sikret et godt brugt-køb.
Bor du i København eller i Brøndby, og er du på jagt efter en brugt Suzuki, er der mange gode tilbud at hente. Her kan du finde brugte Suzuki modeller i mange forskellige og fornuftige prisklasser.