En hurtig guide til at skifte olie på bilen
- Find et sted hvor du har et sikkert plant underlag, og parker bilen.
2. Sørg for at bilen er slukket i et par minutter inden du går i gang.
3. Åbn motorhjelmen og derefter skal du finde oliepinden og trække den ud.
4. Første gang tørrer du den blot af. Put den tilbage igen og ta den op for at aflæse målestanden.
5. En tommelfingerregel: Mellem den øverste og nederste streg er der plads til ca. 1 liter olie.
6. Sidste del: Fjern motoroliedæksel, og fyld olie på. Herefter er det bare at sørge for at dækslet er fastspændt, og så du ellers klar til at køre igen.
Er der forskel på motorolier til bilen og hvordan finder du frem til den rigtige type?
Ja er det korte svar. Biler kræver individuelle olier. Når du skal finde frem til den rigtige type, så skal du finde bilens instruktionsbog. Her kan du typisk finde en godkendelsesnorm som olien har. Der findes ydermere online producenter, der hjælper dig med at finde frem til den rigtige olie. En god regel er at holde sig fra de helt billige olier, da de ofte mangler additiver, og det er dem der giver olien de gode effekter. Du har også muligheden for at finde din olietype via registreringsnummeret. Her findes en række online tjenester.
Olietyper en stor jungle at navigere rundt, hvad enten det er til bilen, motorcyklen, båden eller industrielle sammenhænge. Der er dog hjælp at hente, hvis du mangler svar eller blot information. De fleste forhandlere af motorolie, kan eksempelvis også være behjælpelige med at guide til, hvilken type du skal vælge, hvis du er i tvivl.
Det kan blive fatalt hvis bilen mangler olie
Problemet med motorolie er at det ikke altid er noget man tænker over som ejer af bil. Man ved at det skal skiftes en gang imellem, og det er yderst vigtigt for bilen, men det kan bare være sådan en ting der går i glemmebogen. Problemet er ofte at den indikator der skal advare om lav oliestand, kan risikere at varsle lidt for sent. Det kan hurtig blive en dyr affære hvis motoren brænder sammen og ydermere kan garantien ryge hvis man ikke har passet sit olieskift. Det samme gælder med typen af olie, hvis den ikke er korrekt ud fra de forskrifter som producenten anbefaler, så kan garantien også ryge en tur.