Hvilke udgifter er der ved at have bil?
Det kan være svært at vurdere, helt præcist hvad det koster at have bil, da det afhænger meget af, hvilken bil du vil have. Denne guide giver dig dog et kort overblik over hvilke udgifter du skal regne med når du har en bil.
Når du har bil, er der en række faste udgifter du skal betale enten halvårligt eller årligt. Det indebærer ting som:
- Grøn ejerafgift/vægtafgift
- Bilforsikring
- Bilsyn
Grøn ejerafgift/vægtafgift
Når du har en bil registreret med danske nummerplader skal du betale enten grøn ejer afgift eller vægtafgift. Er din bil registreret før 1997, skal du betale vægtafgift. Vægtafgiften bliver beregnet på baggrund af bilens vægt. Er din bil registreret senere, skal du derimod betale grøn ejerafgift. Denne afgift bliver beregnet efter hvor langt din bil kører på literen målt efter den såkaldte ECE-norm.
Bilforsikring
At forsikrer din bil er nok en af de tungeste udgifter i forbindelse med at have bil. Bilforsikringen afhænger først og fremmest af hvilken bil du har, men også en række personlige ting som alder, anciennitet, bopæl og valg af selvrisiko. Det kan være en god ide at undersøge priser ved flere forskellige forsikringsselskaber, da de langt fra vægter disse faktorer ens.
Bilsyn
En helt ny bil bliver indkaldt til syn 4 år efter den er blevet registreret. Herefter skal den synes hvert andet år. Færdselsstyrelsen sender automatisk en meddelelse ud, når det er tid til at din bil bliver synet. Får man ikke synes sin bil, kan man risikere at få en bøde.
Udover de fasteudgifter, er der en række andre variable udgifter forbundet med at have bil, så som brændstof, eventuel vejhjælp, billån, værditab og ikke mindst vedligeholdelse af bilen.
Au2guiden har samlet en mere detaljeret oversigt over alle de udgifter der kan være forbundet med at have bil, såsom reparationer og udskiftning af diverse bildele.