Kom af med din gamle bil på den mest fornuftige og miljørigtige måde
Når din bil ikke længere er egnet til at køre på de danske veje, er det dit ansvar at sikre at bilen bliver skrottet på forsvarlig vis. I denne forbindelse kan det være en god idé at indlevere din bil til autoophug, som er en slags kirkegård for biler. Her sørger den pågældende autoophugger for at genbruge så meget af din bil som muligt, hvilket betyder at de reservedele fra din gamle bil, som ikke er beskadigede, kan blive solgt videre til en anden, mens de dele af din bil, som er beskadigede, bliver smeltet om. På denne måde kan det meste fra din gamle bil blive brugt til et andet formål, sådan at så lidt som muligt går til spilde.
Dette er værd at være opmærksom på
Det er ikke i alle sammenhænge, at du kan indlevere din brugte bil. Hvis du for eksempel ønsker at købe en nyere og smartere bil, end den du allerede har, samt hvis din nuværende bil ikke er særligt gammel, skal du i stedet for autoophug sælge din nuværende bil til bilforhandleren. Her vil du, alt afhængig af den pågældende bil, kunne få en meget fornuftig pris for den gamle bil. Derfor er det en god idé i første omgang at undersøge, om du på nogle måder vil kunne sælge din bil, inden du indleverer den til autoophug.
Autoophug er særligt henvendt til de biler, der ikke længere er funktionsdygtige og altså derfor ikke længere har en særlig stor værdi. En sådan bil vil blot kunne stå og ruste, og så er det bedre at den kan gøre gavn et andet sted, ved at reservedelene bliver benyttet til noget andet, samt ved at dele af den bliver smeltet om og ligeledes genbrugt.
Hvad kan jeg få ud af at indlevere min gamle bil til autoophug?
Ved at indlevere din gamle bil til autoophug får du en økonomisk kompensation, som i daglig tale ofte kaldes en skrotpræmie. Udover denne økonomiske kompensation er det særligt værd at huske på, at autoophug er rigtig godt for miljøet, fordi bildelene bliver genbrugt, hvorved andre vil kunne få glæde af dem. Derudover tilbyder et autoophug flere services end at skrotte din gamle bil. Hvis du skal reparere din nuværende bil, vil du også kunne købe brugte reservedele ved et autoophug, hvilket er billigere end at købe reservedele fra ny.