Sådan bliver du klar til køreferie

Der er et eller andet fedt over at kunne sætte sig i en bil og køre til lige det land, du vil. På en køreferie oplever du rejsen helt anderledes, end du ville gøre med fly f.eks. På en flyrejse kommer du ikke til at se en hel masse på din rejse, som når du kører til din feriedestination. Hvis du vælger at flyve, vil du komme hurtigere frem, men der er noget rigtig hyggeligt over køreferie, hvor du kan tage tingene i dit tempo og ikke stresse rundt i en lufthavn. Hvis du planlægger en køreferie med din familie, er der forskellige ting, der er gode at huske.

Gør din bil køreklar

Når nu bilen skal ud på en længere køretur ned igennem forskellige lande, ville det være rigtig rart, hvis den var i topform. Det ville være så træls at skulle finde en mekaniker halvvejs på rejsen. Hvis du vil være sikker på, at din bil er helt klar til jeres køretur, kan du besøge Auto Dolf – din mekaniker og autoværksted. Når din bil er tjekket og klar, kan du tryg bevæge dig ud på en lang køretur med din familie. Dog er det altid en god idé at medbringe nogle forskellige ting, som er brugbare, hvis bilen skulle gå i stykker, såsom gule vester, advarselstrekant, ekstra pærer og værktøj.

Underholdning til de mindste

Selvom meget af tiden kan gå med at kigge på jeres omgivelser, kan det alligevel godt blive kedeligt for de mindste i familien. Hvis du vil gøre turen lidt mere overkommelig for din børn, kan du sørge for noget forskelligt underholdning. En tablet eller bærbar vil hurtigt kunne slå nogle timer ihjel, hvis du sætter nogle film på. Ellers kan det være rigtig rart at sidde og lytte til musik, en podcast eller lydbøger. Så længe børnene har et eller andet at fokusere på, vil tiden føles kortere. Du kan også altid sætte gang i en lille leg, som I alle kan lege, imens I kører.

Gå ikke ned på snacks og drikkevarer

I kan aldrig vide, hvornår der vil opstå en lille sult, og hvornår I har mulighed for at holde ind og købe noget mad eller drikke. Derfor er det altid smart at have en køletaske med, hvor I kan have lidt af hvert, til når den lille sult melder sig.