Sådan finansierer du bedst din nye bil
Når man af den ene eller anden grund skal have ny bil, er det ofte mange penge, der skal op af lommen. Det kan virke uoverskueligt at have med så store beløb at gøre, så derfor får du her nogle gode råd, som du kan have med i overvejelserne, når du skal have styr på finansiering af bilkøb.
Undgå uforudsete udgifter ved at lease en bil
Når man leaser en bil, indgår man en slags lejeaftale med en forhandler over et vist antal år. Aftalen går som oftest i hovedtræk ud på, at du betaler et bestemt beløb om måneden og bruger en ny bil til privatbrug. Hvis bilen går i stykker og skal repareres, er det leasingselskabet, der betaler for udgifterne. Du slipper altså både for uforudsete udgifter, for låneudgifter og for usikkerheden omkring salg af bilen. Til gengæld kan det blive dyrere for dig i længden, end hvis du kan sælge bilen til en fornuftig pris.
Finansiering af bilkøb gennem en forhandler er ofte den billigste løsning
En let og billig finansieringsløsning, hvis du ønsker at købe bilen fremfor at lease den, er at få købet finansieret gennem en bilforhandler. Nogle forhandlere har aftaler om bilfinansiering med bestemte banker, hvilket skaber både tryghed og sparer tid for kunden, i og med at man ikke både skal snakke med bank og bilforhandler.
Køb brugt
Nye biler er ret dyre i Danmark, da vi har høje afgifter. Det kan derfor være en idé at overveje at købe en brugt bil, hvis du overvejer bilkøb. Husk dog på, at ved brugte biler kan du ikke være sikker på, om der går noget i stykker efter kort tid, og du mister fabriksgarantien, som der er på nye biler. Få en autoriseret mekaniker til at tjekke bilen igennem inden køb, og køb eventuelt fra en brugtbilsforhandler, så du er sikker på, at bilen har gennemgået de syn og tjek, den skal.