Sådan gør du bilturen rar for din hund

Hvis du på nuværende tidspunkt går og overvejer at tage på bilferie med hele familien inklusiv din dejlige hund, så er der et par praktiske ting, som du bør tage hensyn til, hvis din hund skal have en god oplevelse på bilturen også. Det gælder om, at din hund skal føle sig hjemme og helst ikke være nervøs under køreturen. Men hvad kan man gøre for, at ens hund føler sig tryg på bagsædet, når familien tager på en større bilferie?

Tænk på din hunds tryghed

Når du skal pakke bilen til en biltur med familien og din hund, er det nødvendigt, at du overvejer, hvilke genstande din hund vil føle sig tryg ved på en sådan biltur. Mange hunde føler sig særligt trygge, hvis de får lov at sidde i deres egen hundekurv og eventuelt have deres egne tæpper omkring dem. Derudover kan man med fordel også pakke enkelte legesager med, således at hunden altid har noget genkendeligt ved sin side. Har din hund derfor et helt særligt tæppe eller blødt legetøj, den elsker at have med sig, så pak dette ned sammen med din hunds hundekurv. Vi kan garantere for, at din hund oprigtigt vil føle sig tryg og komfortabel i bilen.

Investér i et hundebur til bilen

Når hundeejere tager på en længere tur med deres hund i bilen, har de ofte anskaffet sig et hundebur til bagagerummet, hvor hunden kan sidde i, mens køreturen står på. Et hundebur, der passer ind i din bils bagagerum, kan vise sig at være en rigtig god investering, idet din hund dermed har nogle helt faste rammer at forholde sig til. Hvis buret bliver udstyret med en hundekurv og diverse andre genstande, din hund føler tryghed ved, så lover vi, at den perfekte biltur er sikret.

Husk på hundeforsikringen

Når du tager din hund med ud på en længere tur, er det nødvendigt, at du forinden har sat dig ind i, hvor meget din nuværende hundeforsikring dækker. Skal du for eksempel på bilferie til udlandet med din hund, er det ikke altid, at en dansk hundeforsikring dækker på samme måde i udlandet som herhjemme. Her må du forhøre dig hos dit forsikringsselskab om, hvorledes en tur til udlandet med din hund kan blive en realitet. Her kan du komme ud for at skulle tegne en udvidet forsikring, idet en dansk hundeforsikring ikke nødvendigvis kan dække i samme omfang i udlandet som i Danmark.