Sådan holder du værdien på din bil oppe
[Følgende artikel er skrevet i samarbejde med alupriser.dk og produktzoom.dk. Artiklen indeholder derfor reklame.]
Man siger, at så snart en bil forlader forhandleren, så taber den halvdelen af sin værdi. Det er selvfølgelig en grov overdrivelse, men alligevel er der et gran sandhed i udsagnet. Din nye bil taber nemlig hurtigt værdi. En tommelfingerregel er, at en ny bil taber ca. 20 % af sin værdi det første år. Og når der er gået fire år? Ja, så kan du forvente, at din nye bil har tabt omtrent halvdelen af sin oprindelige værdi.
Selvom du aldrig kan forvente, at værdiforringelsen på din bil er lig nul efter noget tid, er der alligevel en række faktorer, du kan have med i dine overvejelser, når du skal vælge bil. Så du dermed kan gøre en aktiv indsats for, at din bil mister så lidt værdi som muligt.
Gå efter det sikre valg
Hvis du allerede har et videresalg for øje, når du køber din nye bil, er der en del, du kan gøre for at vælge den rigtige bil. Du bør derfor gå efter en bil, der er et såkaldt ’sikkert valg’. Dette skal forstås på den måde, at det er en bil med bred appel, og som er populær. Eksempelvis vil der altid være mere bud efter en god og gedigen stationcar frem for en lille sportsvogn, når bilen engang skal sælges igen.
Vælg en neutral farve
Ligesom det gør sig gældende med typen af bil, så kan du også spille det sikre kort på andre parametre, når du skal købe en ny bil. Dette gælder ikke mindst bilens farve.
Selvom der undertiden dukker nye modefarver op, så har folk en temmelig konservativ tankegang, når det kommer til bilens farver. Derfor foretrækker de fleste en bil, der har en neutral farve, som aldrig går af mode. Derfor vil du også møde fleste sølv, grå og sorte biler, når du paraderer rundt på en parkeringsplads.
Vælg kvalitetsudstyr til bilen
Når bilen skal have nyt udstyr, kan du med fordel gå efter udstyr til bilen af god kvalitet, som passer til bilmodellen. Du bør heller ikke være nærig med udstyret. Folk kan nemlig godt lide biler, der har monteret ekstra udstyr såsom baksensor, skærme, der kan tilkobles mobilen, varme i sæder/ruder/sidespejle og meget mere. Selvom det kan føles som mange penge at punge ud, så kan det godt betale sig at vælge rigtigt første gang.
Derudover gælder det om at passe godt på selvsamme udstyr. Giv bilen lidt ekstra opmærksomhed i forhold til at komme en tur til service, en tur i vaskehallen eller flotte sig med sommerdæk af god kvalitet (Find sommerdæk her). Du kan med fordel også give den lidt omsorg i form af olie/smøring eller en tur med silikone, så listerne på bilen ikke tager skade, når frosten sætter ind.
Skærm den for sol, vejr og vind
Det er ikke alle forundt at have en garage, hvor bilen kan stå i læ for vejrguderne. Ikke desto mindre kan det være en fordel at skærme bilen lidt. Det er nemlig ikke uhørt, at bilen kan få solskade af at opholde sig for meget i solen.
Omvendt kan meget regn også have sin indvirkning, hvilket blandt andet kan udmønte sig i rust. Ligeledes kan våde blade samle sig i sprækker eller under motorhjelmen og skabe fugt inde i bilen.