Sådan sparer du penge på mekanikerregningerne
Det er dyrere at købe bil i Danmark, end i flere andre af Europas lande. Vi har en lang række afgifter, som hurtigt hober sig op når man handler bilen. Og i længden er det bestemt heller ikke billigt at være bilejer. Man er jævnligt nødt til at tage bilen til service, af alverdens forskellige grunde. Man kan prøve at forebygge uheld eller at dele af bilen bliver beskadiget eller går i stykker. Men alligevel når uheldet en sjælden gang er ude, kan man ende med at få en mere eller mindre chokerende mekanikerregning. Dog er der nogle ting man selv kan gøre, for at mindske udgifterne til den lokale mekaniker.
Skift selv dine reservedele derhjemme
Selvom der selvfølgelig er nogle ting man som almindelig borger, ikke bør rode med på ens bil, er der stadig enkelte ting man med fordel selv kan udskifte, uden hjælp fra mekanikeren. Dette kan blandt andet være udskiftning af dæk, det eneste dette rigtigt kræver er at du undersøger grundigt på nettet, hvordan man helt præcist udføre denne ”reparation”. Herudover skal du også købe nogle værktøjer, som kan hjælpe dig til at få skiftet dæk. Dette kunne blandt andet være, de rigtige donkrafte, som kan bære din bils vægt. Herudover er det også nødvendigt at have de rigtige, skruenøgler som passer til boltene på bilens dæk. Årsagen til du stadig sparer penge, på trods af alt det udstyr man er nødt til at købe, er at de fleste mennesker har to forskellige typer dæk, nemlig sommerdæk og vinterdæk. Disse skifter man typisk mellem hvert halve år, det vil sige man på 2 år har sparet 4 besøg hos mekanikeren, plus det løse selvfølgelig.
Vær smart omkring hvilket værksted du vælger
Det er ikke helt ligegyldigt hvilket værksted man vælger. Alt efter hvor det er lokaliseret, kan man mange gange se store udsving i hvad de forskellige mekanikere tager. Man vil typisk opleve at mekanikere lokaliseret i eller omkring større byer, er markant dyrere end mekanikere som har værksted længere ude på landet. Derfor kan man nogle gange, nedsætte ens mekanikerregning, ved blot at køre en lidt længere distance, til et billigere, men typisk ligeså godt håndværksmæssigt, alternativ. Det er derfor altid en god ide at forhøre sig om prisen på de forskellige services, hos forskellige værksteder inden man sender bilen derhen, for netop at sikre man ikke bliver taget ved næsen.