Skal jeg privat- eller erhvervslease? Få gode råd her!
Leasing vinder mere og mere frem i Danmark nu til dags, hvilket der er mange gode grunde til. Dog kan det være vanskeligt at vide, om leasing er en god idé for lige netop dig – hvad enten du går efter erhvervsleasing uden udbetaling eller privatleasing – derfor skal du læse med her.
Fordelene ved at lease er…
- At der ikke finder én stor udbetaling sted
- At du indbetaler et fast beløb hver måned
- At du ikke har problemer med at sælge bilen videre efter brug
- At leasingselskabet står for både service og garanti
- At du kan lease en bil med en moderne teknologi.
Ulemperne ved at lease er…
- At der findes et begrænset udvalg af biler
- At det nogle gange kan være billigere at købe en brugt bil
- At det i sidste ende kan blive en dyr fornøjelse at overskride kilometer-antallet. Dog vil dette kunne løses via en ny kontrakt, eller kan afhjælpes ved at man får styr på kørslen gennem en elektronisk kørebog.
Privatleasing
En stor fordel med privatleasing er, at der aftales en førstegangsydelse, som er lavere end en udbetaling ved en helt normal finansiering. Denne førstegangsydelse er almindeligvis under de ti tusind kroner for de billige biler, og kan også være helt ned til nul kroner. Efter du har betalt dette opstartsgebyr, skal du herefter betale et fast beløb om måneden, som ofte er inklusiv alt – dog ikke brændstoffet og forsikringen.
Som privat aftaler du med leasingselskabet, hvor mange måneder den pågældende aftale gælder, samt hvor langt du kan køre for det beløb, som I har aftalt. Skulle dit kørselsbehov komme til at ændre sig til, at du skal køre mere end hvad I havde aftalt, skal du sørge for at du får din kontrakt justeret. Når din leasingperiode er slut, skal du aflevere bilen tilbage til leasingselskabet, og aftalen er slut.
Erhvervsleasing
Her er det firmaet, som leaser. Dette kan være med til at bringe investeringsbudgettet ned, og kan også gøre at virksomheden kender alle omkostningerne. Ved erhvervsleasing kan virksomheden slippe for at stå med restværdien på biler, som virksomheden ikke længere har behov for, og virksomheden slipper også for at skulle sælge brugte firmabiler. Desuden bliver bogholderi vedrørende virksomhedens firmabiler flyttet ud til leasingselskabet, hvorved der er én arbejdsopgave mindre til firmaet. Samtidig kan leasing sikre et lavere CO2-udslip, hvilket er både venligt over for miljøet samt som er ansvarligt.