Vigtige ting at huske når du skal leje en bil i udlandet
Mange danskere vælger at leje en bil her i hjemlandet af diverse grunde. Det kan enten være fordi, man har valgt ikke at købe en bil, eller fordi der er opstået en situation der kræver en bil på deltid. Biludlejning hjælper mange herhjemme med at komme igennem diverse problemer og livssituationer. En situation som ofte opstår, er ferien i udlandet, hvor man måske gerne vil bruge en bil, i det land man kommer til. En lejebil i udlandet kan være med til at gøre ferien mere flydende. Den gør det muligt at komme nemmere rundt til seværdigheder og begivenheder, gør det nemmere at transportere hele familien (hvis der er børn), og gør det muligt for jer at tage til et pludseligt arrangement eller lign., der måske ligger et par kilometer væk. Lejebilen forbinder jer med hele feriestedet/byen/landet.
Det skal du være opmærksom på
Først og fremmest skal du nok sætte dig ind i færdselsreglerne og færdselskulturen i landet. Kører de i venstre side? Ser folk lidt mere let på trafiklovene? Det gør det mere sikkert for dig at færdes på vejene i landet. Derudover kan du måske få lidt svedige håndflader, når du skal leje en bil i fremmede omgivelser. Du tænker straks på alle de skrækhistorier, du har hørt omkring luskede biludlejere i udlandet. Hvis du er meget usikker på situationen og overhovedet ikke stoler på den, så er det måske bedst for dig at leje en bil hjemmefra. Men hvis du ikke har et problem, så er her nogle ting, du kan have i baghovedet, når du skal udleje fra den udenlandske biludlejer:
- Undgå eventuelle skumle, lokale biludlejere og vælg i stedet biludlejere, som er store nok til at kunne tjekkes online.
- Hav styr på helt præcis hvad lejekontrakten indeholder. Vær helt sikker på at den kontrakt er på et sprog, du forstår, og ikke et sprog hvor du nemt kan blive i tvivl.
- Tjek bilen inden du sætter dig ind. Er der nogle fejl?
- Er forsikringen tilstrækkelig?
Når du køre i udlandet i en udenlandsk lejebil
Kør forsigtigt på f.eks. de snoede, spanske bjergveje. Vejene i f.eks. Sydeuropa kan være hårde på bilen, så sørg for at påføre så lidt skade som mulig. Udvælg selve bilen ud fra hvilket land du befinder dig i. Er der mange grusveje, regner det meget, kører folk vildt? Vælg en bil til situationen.