Biludlejning på ferie – Vær opmærksom på dette

Dette er sponsoreret indhold

Det er altid spændende at tage ud at rejse. Alle de kommende oplevelser, minder og glade øjeblikke, der bliver delt udgør alt det, som vi længes efter i vores travle hverdag.

Men det er også typisk forbundet med en masse ukendte og uvante omgivelser. Uanset om det er i forbindelse med booking af flybilletter, lokale oplevelser eller f.eks. billeje, er der mange ting, som man bør være opmærksom på. Det kan godt virke som en stor mundfuld, og derfor er en indledende research nødvendig. Ellers kan du risikere at stå med hånden i postkassen – i et andet land.

Et område hvor rigtig mange ender med at blive brændt af – eller ender med at betale alt for mange penge – er biludlejning i udlandet.

Til dette formål har vi skrevet denne artikel i samarbejde med RejseGear.dk, så der kan komme lidt lys på, hvad du bør være opmærksom på, når du skal leje en bil i udlandet – uanset om det er til feriebrug eller ej.

Bestil hjemmefra

Det er altid bedre at bestille en lejebil hjemmefra, så du har mulighed for at foretage research omkring firmaet, bedømmelser og erfaringer fra andre kunder. Ved at bestille online får du også en meget mere gennemsigtig handel, som er meget vigtigt i forbindelse med forsikring af lejebilen.

Hvis du først står nede i lufthavnen, uden aftale, så bliver du et meget nemt offer for udlejningsfirmaer, som gerne vil tilføje en masse ekstraaftaler på lejebilen (specielle forsikringer og andre småsager, som sjældent er pengene værd)

Bestil altid i god tid

Så snart du har fået bestilt flybilletter, bør du sørge for, at leje af bil også bliver gjort. Prisen er lavere jo tidligere du er ude – og udvalget af biler er naturligvis også bedre såfremt du rejser i højsæson.

Tag egen GPS med – eller sørg for løsning med mobil

Vi er så heldige, at de fleste har en smartphone nu til dags. Og på denne smartphone er der heldigvis adgang til en GPS. Nogle foretrækker dog en GPS, så derfor bør du medbringe din egen, hvis det lyder som noget, du gerne vil.

Tjek aftale vedrørende benzin

Når det kommer til at leje bil i udlandet, så er der forskellige måder, hvorpå udlejningsfirmaer gerne vil aflevere og have bilen retur i. Dette er bl.a. i form af, hvor meget benzin, der skal være på.

Den mest gængse form for “snyd” her er, at udlejningsfirmaer udlejer bilen til dig med fuld tank (også en ulempe, hvis du skal bruge bilen meget lidt) og forventer den retur med en tom tank, fordi de ikke refunderer ubrugt benzin.

Denne metode er meget populær i Europa. Vi anbefaler altid fuld til fuld, da du så selv styrer, hvor du tanker – så du ikke behøver at betale unødvendigt høj literpris, når udlejningsfirmaet så skal fylde den op igen.

Fotografer alle skader og notér dem

Når du lejer en bil, kommer en person fra biludlejningsfirmaet altid med ud til parkeringspladsen og gennemgår bilen sammen med dig. Du skriver under på en aftale om, at du lejer bilen som beset. I denne omgang vil personen gennemgå bilen og fortælle, hvilke fejl og mangler den måtte have. Det kan f.eks. være en bule i venstre frontskærm eller lignende.

Vi anbefaler at du selv tager billeder, mens I gennemgår bilen. Du skal selv være indehaver af eventuelle beviser for, at du ikke har påført bilen skade. Det kan meget hurtig blive en lang kamp, hvis biludlejer mener, at du har påført bilen skade og du ikke har mulighed for at bevise, at skaden var der i forvejen.

Ligeledes tager du billeder af bilen, når du afleverer den igen – ligesom du også lige skyder et hurtigt billede af din kontrakt, du har underskrevet.