GPS spooring

GPS sporing af bilerVi kender alle sammen efterhånden til en GPS navigator i biler. Det er et redskab, der gør det lettere for rigtig mange at finde rundt og som betyder, at man ikke mere behøver at have et vejkort i bilen, som skal konsulteres gentagne gange undervejs. Men hvad står GPS egentlig for og kan det bruges til andre ting end at finde vej?

Hvad betyder GPS?

GPS står for Global Positioning System. Det er et system, der er udviklet af forsvaret i USA, som stadig ejer og styrer det. Systemet er baseret på 24 satellitter, der er i bevægelse omkring jorden. De bevæger sig i 6 specifikke baner med fire satellitter i hver. På den måde er der altid 12 synlige satellitter uanset ens position på jorden. Det er dog kun muligt at benytte de satellitter, der befinder sig mere end 15 grader over horisonten.

Fra militært til civilt

Oprindeligt blev GPS systemet udviklet til militært brug, men blev i 1993 gjort offentlig dog med en forringelse af nøjagtigheden på 100 meter. I 2000 blev der slukket for den forvrængning, der var tilført systemet og det forbedrede nøjagtigheden ved civilt brug betydeligt. Det er stadig det amerikanske militær, der driver systemet og de kan i tilfælde af krig gøre systemet unøjagtigt igen eller helt lukke for den civile tilgængelighed. For at kunne få en større uafhængighed er Europa ved at udvikle et navigationssystem ved navn Galileo.

GPS åbner mange muligheder

Adgangen til GPS systemet gør os i stand til at udvikle forskellige redskaber, der bygger på muligheden for præcis positionering. Der er som allerede nævnt navigationssystemer til bilen. Der er Google maps, der gør os i stand til at zoome ind hvor som helst på jorden og, som også kan vise os vej, når vi er på gåben og skal finde et bestemt sted hen. Man kan også bruge GPS til at spore ting. Har man for eksempel en dyr bil, kan man installere en GPS sporingsenhed i den og altid se præcist, hvor bilen befinder sig. Skulle den blive stjålet, kan man følge tyvenes færd og give politiet besked om bilens position eller retning.

GPS til flådestyring

En anden vigtig ting, der er kommet ud af adgangen til GPS er flådestyring. Flådestyring betyder, at man som håndværksvirksomhed eller servicevirksomhed kan få det fulde overblik over alle ens køretøjer igennem dagen. Når man har fem biler og derover – måske flere hunderede køretøjer – der skal koordineres, er det en stor lettelse af ens arbejdsdag, hvis man kan se alle bilerne på et kort.

Få det store overblik

Ved flådestyring udstyres alle biler med en GPS, som kan spores og vises på en skærm. Har man mange biler, kan man få en stor skærm sat op på kontoret. Det gør det lettere at overskue. Ved at kunne følge alle køretøjer kan du som leder hurtigt danne dig et overblik over, hvad alle dine medarbejdere er i gang med og hvor. Skal en sendes ud på en hasteopgave, kan du hurtigt se hvem, der er nærmest og dermed spare mandetimer og brændstof.

En hjælp til medarbejderne

Det man som leder eller virksomhedsejer skal tænke på er, at dine medarbejdere kan opfatte det som overvågning af deres arbejde, når de kan spores uanset, hvor de er. Det kan dog i visse tilfælde vendes til en positiv overvågning, da det kan hjælpe medarbejderen, hvis en kunde stiller spørgsmålstegn ved antallet af arbejdstimer, der er lagt i en opgave eller lignende. Man kan nemlig søge i et flådestyringssystems historik og se nøjagtigt hvor længe medarbejderens bil befandt sig på en adresse. GPS sporing kan på den måde bakke medarbejderen op og lette arbejdet med mistænksomme kunder.